The Gallerist

Sergej Tikhonov

Galleri A.R.K. [Aktuel Russisk Kunst] præsenterer særklasses nutidskunst fra Rusland og Ruslands suveræne nabolande. Flere af galleriets kunstmalere har for længst opnået vid anerkendelse ved Europas biennale og andre censurerede udstillinger. Andre, nye og mindre kendte navne er højtrespekteret i kredse af specialister og samlere. Udsnittet af præsenterede stilarter er bredt - nogen vil måske finde det lidt bredt, og jeg ønsker som gallerist at pege på den røde tråd igennem galleriets vidt forskellige æstetiske univers. Det  handler om udgangspunktet i den russiske figurative tradition med traditionen tilhørende livskraft, ærlighed og selvdisciplin. Det handler om kunstens figurative etik, som udruster kunstnere mentalt som håndværksmæssigt til deres vovede bestræbelser og radikale eksperimenter. "De skøre russere" har gennem kunsthistorien fascineret med deres vildskab, raffinement, esprit og skærpet frihedssans. Jeg repræsenterer stolt russisk nutidskunst, som rummer ethvert af disse stærke egenskaber. 

 

Kunstens og kærlighedens veje er uransagelige. Siden etableringen af galleriet i 2009 har vi fundet flere venner og trofaste samlere. Nogen blev grebet af nutids russisk kunst ved vores velforberedte arrangementer i KB Hallens Kunstmesse, Copenhagen Art Fair og Kulturnatten. 

 

Andre gjorde sig en pludselig opdagelse af A.R.K.Galleriet ved et klik på vores hjemmeside eller et kig ind i galleriets tidligere adresse på Rantzausgade… Især morsomt var en dag at opdage, at galleriets stjernekunstner Guennadi Ulibin siden afholdelsen af Copenhagen Art Fair har figureret i Undervisningsministeriums Stamoplysninger for gymnasiumsprøver sammen med Poul Anker Bech, Ole Ahlberg samt øvrige betydelige danske kunstnernavne. 

 

Fra 2016 har jeg besluttet at afholde galleriets samtlige udstillinger på Cafe Katz, Frederiksholms Kanal 1- og bringe dermed en stærk, nonkonformistisk billedkunst i boheme, stemningsfulde omgivelser ved Kanalen i Københavns historiske bydel. 

 

Udstillingerne er nu synlige alle ugedage 12 timer i døgnet. Kig forbi, tag dig en kop kaffe, se dig omkring og oplev den ægte kunstvare i et levende rum. 

 

Henvendelser vedr. erhvervelse af kunstværker, prøve eller kunst-konsultation på tlf. +45 60188560.